Nyt tag

Overvejer du at få et nyt tag på huset, er der en hel del, du bør overveje af både praktisk og mere designmæssig karakter. For hvordan skal det nye tag se ud og hvordan får du lagt det på den bedste og billigste måde.

Taget spiller en lagt større rolle for helhedsindtrykket af dit hus, end du måske lige går og regner med. Det er populært sagt den femte facade på huset og noget af det, gæster og potentielle købere først får øje på, når de kommer på besøg i din bolig.

Samtidig er det noget, du skal se på hver eneste dag og som udgør det måske vigtigste klimaværn mod årstidernes rasen. Så skal taget skiftes, er der ekstra god grund til at tænke sig om.

Udsæt ikke investeringen i et nyt tag for længe

Udskiftningen af taget er en af de dyreste vedligeholdelsesopgaver, der findes på dit hus. Alene prisen på opgaven kan få dig til at skyde beslutningen alt for længe. Det er som regel en meget dårlig ide, da det i den sidste ende kan betyde, at det nye tag bliver meget dyrere at få lagt.

For en dag kan du ikke nøjes med at skifte taget. Så skal du også have skiftet træværket i den underlæggende tagkonstruktions spær og strøer, fordi fugten har kunnet trænge ind gennem revner og utætheder i taget og sat en rodproces i træværket i gang. Er du rigtig uheldig, står du også pludselig og skal bekæmpe et mug- og skimmelangreb i loftarealet.

Når taget at ligge så længe, at tagsten eller plader løsner sig, kan det også medføre andre skader på bygningen og omkringstående huse, køretøjer og andet inventar, den dag stormvejret blæser de låse tagsten og -plader af taget.

Aldrig har du haft så mange valgmuligheder til nyt tag

Når beslutningen om at skifte taget først er taget, kan du glæde dig over, at der er sket rigtig meget rent byggeteknisk, der har givet os en række nye muligheder for tagkonstruktioner, der er både billigere og mere holdbare end tidligere.

Ud over de traditionelle tegl og tagplader er der kommet tegllignende tagplader i metal, der minder om de klassiske tegltag. Det er en væsentlig lettere konstruktion, der oftest kan lægges direkte på det eksisterende tag, så du slipper for dyr nedtagelse og etablering af ny tagkonstruktion.

Samtidig er der flere producenter der sælger denne type tagløsning. Så konkurrencen er stor og prisen holdes derfor på et fornuftigt leje.

Sørg for et tag, der passer til huset

Men det starter selvfølgelig med, at du ser på den nuværende tagkonstruktion og beslutter dig for, hvorvidt du vil vælge den samme type tag eller finde en, der minder om det. Her bør du ikke gå på kompromis med udseendet. Lægger du f.eks. et tagpaptag i stedet for et tegltag, vil det virkelig kunne rykke ved husets udseende og helhedsindtryk – og dermed på ejendomsvurderingen.

Vælg i stedet et tag, der ligner og varier eventuelt farven. Tjek også lokalplanen. Det er ikke alle steder, du f.eks. må lægge glaserede tegl, når du skifter tag.

En mere fremtidssikker løsning

Uanset hvilken tagtype du vælger, kan du glæde dig over, at du får en tagløsning, der er mere fremtidssikker end din nuværende. For selv om moderne tagbelægninger er væsentlig lettere end de klassiske tegl, er de samtidig også forberedt på fremtidens mere voldsomme og ekstreme vejrfænomener.

Så jo før du får lagt nyt tag på huset, jo bedre. For vejret bliver hårdere og det er for alvor noget, der slider på taget – især hvis det allerede er gammelt og tjeneligt til udskiftning.