Hvis du godt kunne tænke dig at tjene nogle ekstra penge, mens du selv er væk hjemmefra, så er udlejning af din bolig måske det rette for dig. Her er samlet nogle gode råd, inden du går i gang med at udleje din bolig via Airbnb.

Billeder sælger

Det er vigtigt, at du gør dig umage, eller at du eventuelt betaler en professionel fotograf for at tage nogle gode billeder af din bolig. De helt rette billeder er nemlig altafgørende for at kunne leje sin bolig ud. Med de rette billeder vil potentielle udlejere forhåbentlig stå i kø for at leje dit sted. Penge brugt på fotografering af din bolig er derfor givet godt ud og hurtigt tjent ind igen.

Den gode profiltekst på engelsk

Det er altid en god idé at beskrive din bolig på et velformuleret og let forståeligt engelsk. Ved at tilføje din bolig en velskrevet engelsk tekst på Airbnb, øger du dit kundesegment betydeligt og styrker din egen troværdighed.

Det ligger i detaljen

Hvis man som udlejer gerne vil opbygge et godt renomme, er det vigtigt at yde den lille ekstra service. Det kan blandt andet være ved at sørge for bykort og turistbrochurer til dine gæster. Et andet fif, som giver et godt førstehåndsindtryk, er at stille lidt drikkevarer og frugt frem til dine gæster, som måske ankommer efter en lang rejse og har brug for at blive tanket op.

Vi er en cykelnation

Den ekstra ydelse er en service, som mange gæster sætter stor pris på. I Danmark er vi kendt for vores brede cykelstier og brug af jernhesten i langt højre grad, end man kender til det andre steder i verden. Derfor kunne en god idé og ekstra service som udlejer i Danmark være at give dine gæster mulighed for at låne din cykel. Du øger dine gæsters autentiske oplevelse af Danmark og skaber samtidig det lille ekstra, som mange potentielle gæster helt sikkert vil falde for.

Turister elsker en god forbindelse

Når du skal udleje din bolig, er det også en god idé at give adgang til dit WiFi. Som gæst er det en fed service at kunne komme på WiFi fra det sted, hvor man bor. For mange lejere er det faktisk et must at kunne komme på nettet fra udlejningsstedet.

Giv gæsten plads

Sørg for at din bolig fremstår ren og ryddelig. En god idé er at lave plads i dit køleskab og din fryser. Som lejer er det vigtigt at kunne flytte ind med alt sit eget, uden at skulle tage stilling til dine ting.

Den hurtige udlejer

Det er vigtigt, at du som udlejer er hurtig til at vende tilbage på de forespørgsler, som løbende kommer på din bolig.

Airbnb som det trygge udgangspunkt

Det kan også anbefales at holde kommunikation med eventuelle gæster på Airbnb platformen. På den måde kan Airbnb hjælpe med at mægle, hvis der skulle bliver problemer med en lejer. Man kan sige, at Airbnb er dit sikkerhedsnet som udlejer, hvis en lejer skulle vise sig at være af den forkerte slags.

Den gode anmeldelse

Sidst men ikke mindst, så er det altid en god idé at følge op på et besøg i din bolig. Spørg derfor til dine gæsters ophold og bed dem gerne om en anmeldelse efter besøget.