Hvorfor efteråret er det rigtige tidspunkt

Efteråret er overgangen mellem den tørre sommer og den våde, kolde vinter. Blade, grene og mos samler sig på taget og i tagrenderne, og regnen tager til. Samtidig er der stadig dagslys nok og temperaturer, der gør det muligt at arbejde udendørs. Opdager man en løs tagsten, en revnet inddækning eller en tilstoppet nedløbsbrønd i oktober, kan det ordnes, før frost og tø får lov at gøre skaden større. Opdager man det først i februar, er vandet ofte allerede trængt ind.

Tagrender og nedløb er de klassiske syndere

Tilstoppede tagrender er en klassisk årsag til fugtskader, der i første omgang slet ikke ligner et tagproblem. Når vandet ikke kan komme væk, løber det over kanten og ned ad facaden, ind under tagfoden eller ned langs soklen. Resultatet kan være fugtpletter i lejlighederne på øverste etage, afskalning på facaden eller vand i kælderen. Rensning af tagrender og kontrol af, at nedløbsrørene er frie hele vejen ned til brønden, er derfor en fast del af et godt efterårstjek. Gerne igen, når træerne har smidt de sidste blade.

Det, man kan se fra jorden og fra loftet

En del af tjekket kræver slet ikke, at nogen går op på taget. Fra gården eller fortovet kan man med en kikkert se efter tagsten eller plader, der har flyttet sig, skæve rygninger, tykke puder af mos og beskadigede inddækninger omkring skorstene og ventilationshætter. Fra loftsrummet kan man på en regnvejrsdag se efter lysindfald, våde brædder eller mørke skjolder på undertaget. Arbejde på selve taget bør overlades til folk med det rette udstyr og den nødvendige erfaring, især på høje bygninger.

Udearealerne hører med

Taget og tagrenderne hænger sammen med resten af ejendommens udearealer. Vandet fra taget skal ledes væk fra bygningen, og det virker kun, hvis brønde og riste i gården ikke er fyldt med blade og jord. Fliser, der har sat sig, kan lede regnvandet ind mod soklen i stedet for væk fra den. Buske og træer tæt på facaden holder på fugten og drysser blade i tagrenderne. Et efterårstjek, der kun ser op og aldrig ned, overser derfor halvdelen af sammenhængen. Det er også et godt tidspunkt at få styr på vinteren: Hvem rydder sne og gruser, og står salt og udstyr klar?

Skriv det ned

Det mest undervurderede redskab i vedligeholdelsen af en ejendom er en simpel logbog. Når det noteres, hvornår tagrenderne blev renset, hvad der blev set på taget, og hvilke småreparationer der blev lavet, kan næste års tjek bygge videre på det. Det gør det også lettere at se, om en lille fejl vender tilbage eller bliver værre, og det giver bestyrelsen et bedre grundlag, når der skal lægges budget for de større opgaver.

Små opgaver holder taget sundt

Det meste af det, der giver taget et langt liv, er ikke spektakulært. Det er rensning, eftersyn og hurtig udbedring af de små ting. Den største fejl, en boligforening kan begå, er at lade det være op til tilfældighederne, om nogen lægger mærke til et problem. Med et fast efterårstjek og en klar ansvarsfordeling bliver tagets tilstand noget, man kender, frem for noget, man bliver overrasket af.

The post Efterårstjek af etageejendommen: tag, tagrender og alt det, ingen kigger på appeared first on Roofing.dk.

Tegn på at taget lækker

De færreste utætheder annoncerer sig med en vandpyt på gulvet. Kig efter de mindre iøjnefaldende tegn:

• Gullige eller brunlige skjolder på loftet, især omkring skorsten og ovenlys
• Fugtige eller mørke pletter på spær og undertag, når du kigger op på loftrummet
• En jordslået, kælderagtig lugt på loftet, der ikke forsvinder ved udluftning
• Forskudte, revnede eller manglende tagsten efter en storm
• Isolering, der er klappet sammen og føles fugtig at røre ved

Tagrenden er den oversete synder

Rigtig mange fugtskader stammer ikke fra selve tagfladen, men fra tagrender og nedløb. Er renden stoppet af blade og mos, løber vandet over kanten og ned ad facaden i stedet for væk fra huset. Det giver med tiden gennemvædet murværk, fugt i ydervæggen og opstigende fugt i soklen. Rens tagrenderne to gange om året — forår og sent efterår — og tjek, at nedløbet faktisk leder vandet væk fra fundamentet og ikke bare ud på flisen ved siden af.

Fra utæt tag til skimmel i konstruktionen

Det er her, en tagskade bliver dyr. Fugt i en lukket tagkonstruktion tørrer sjældent af sig selv, fordi luften ikke cirkulerer nok til at fjerne den. Træ, spånplader og papbeklædt isolering er organiske materialer, og skimmelsvamp har derfor optimale vilkår: fugt, føde og ro.

Problemet er, at skaden typisk opdages i den forkerte ende. Beboerne mærker hovedpine, træthed eller irriterede luftveje, længe før nogen tænker på at kigge op gennem loftlemmen. Har du mistanke om skimmelsvamp i tagkonstruktionen, bør du få målt fugten, før taget udbedres — ellers lukker du skimlen inde bag et nyt undertag.

Hvornår bør taget efterses?

• Efter kraftig storm eller vedvarende slagregn
• Hvert år, hvis taget er over 25-30 år gammelt
• Før du køber hus — bed om adgang til loftrummet
• Ved skjolder på loftet, uanset hvor små de virker

Få flere tilbud på opgaven

Priserne på tagarbejde svinger betydeligt, og det er svært at vurdere et enkelt tilbud, når man ikke har noget at holde det op imod. Indhent altid mindst to eller tre, og bed om, at årsagen til fugten beskrives skriftligt — ikke bare den udbedring, der skal laves. Den beskrivelse er guld værd, hvis forsikringen senere skal tage stilling til skaden.

The post Utæt tag: sådan opdager du fugtskaden, før den breder sig appeared first on Roofing.dk.