Efterårstjek af etageejendommen: tag, tagrender og alt det, ingen kigger på
På en etageejendom er taget den del af bygningen, som færrest beboere nogensinde ser. Det ligger højt oppe, det er svært at komme til, og så længe der ikke drypper vand fra loftet, tænker ingen over det. Netop derfor er det så let at glemme. Mange ejer- og andelsboligforeninger har erfaret, at det bedste værn mod store tagreparationer er løbende opsyn, og at det i praksis kræver, at nogen har ansvaret. Nogle klarer det med frivillige fra bestyrelsen, andre med en vicevært eller fast ejendomsservice, hvor bygningen bliver gået efter i hverdagen og ikke kun, når der er sket noget.
Hvorfor efteråret er det rigtige tidspunkt
Efteråret er overgangen mellem den tørre sommer og den våde, kolde vinter. Blade, grene og mos samler sig på taget og i tagrenderne, og regnen tager til. Samtidig er der stadig dagslys nok og temperaturer, der gør det muligt at arbejde udendørs. Opdager man en løs tagsten, en revnet inddækning eller en tilstoppet nedløbsbrønd i oktober, kan det ordnes, før frost og tø får lov at gøre skaden større. Opdager man det først i februar, er vandet ofte allerede trængt ind.
Tagrender og nedløb er de klassiske syndere
Tilstoppede tagrender er en klassisk årsag til fugtskader, der i første omgang slet ikke ligner et tagproblem. Når vandet ikke kan komme væk, løber det over kanten og ned ad facaden, ind under tagfoden eller ned langs soklen. Resultatet kan være fugtpletter i lejlighederne på øverste etage, afskalning på facaden eller vand i kælderen. Rensning af tagrender og kontrol af, at nedløbsrørene er frie hele vejen ned til brønden, er derfor en fast del af et godt efterårstjek. Gerne igen, når træerne har smidt de sidste blade.
Det, man kan se fra jorden og fra loftet
En del af tjekket kræver slet ikke, at nogen går op på taget. Fra gården eller fortovet kan man med en kikkert se efter tagsten eller plader, der har flyttet sig, skæve rygninger, tykke puder af mos og beskadigede inddækninger omkring skorstene og ventilationshætter. Fra loftsrummet kan man på en regnvejrsdag se efter lysindfald, våde brædder eller mørke skjolder på undertaget. Arbejde på selve taget bør overlades til folk med det rette udstyr og den nødvendige erfaring, især på høje bygninger.
Udearealerne hører med
Taget og tagrenderne hænger sammen med resten af ejendommens udearealer. Vandet fra taget skal ledes væk fra bygningen, og det virker kun, hvis brønde og riste i gården ikke er fyldt med blade og jord. Fliser, der har sat sig, kan lede regnvandet ind mod soklen i stedet for væk fra den. Buske og træer tæt på facaden holder på fugten og drysser blade i tagrenderne. Et efterårstjek, der kun ser op og aldrig ned, overser derfor halvdelen af sammenhængen. Det er også et godt tidspunkt at få styr på vinteren: Hvem rydder sne og gruser, og står salt og udstyr klar?
Skriv det ned
Det mest undervurderede redskab i vedligeholdelsen af en ejendom er en simpel logbog. Når det noteres, hvornår tagrenderne blev renset, hvad der blev set på taget, og hvilke småreparationer der blev lavet, kan næste års tjek bygge videre på det. Det gør det også lettere at se, om en lille fejl vender tilbage eller bliver værre, og det giver bestyrelsen et bedre grundlag, når der skal lægges budget for de større opgaver.
Små opgaver holder taget sundt
Det meste af det, der giver taget et langt liv, er ikke spektakulært. Det er rensning, eftersyn og hurtig udbedring af de små ting. Den største fejl, en boligforening kan begå, er at lade det være op til tilfældighederne, om nogen lægger mærke til et problem. Med et fast efterårstjek og en klar ansvarsfordeling bliver tagets tilstand noget, man kender, frem for noget, man bliver overrasket af.