Der er nok nogen, der vil mene at larm fra en vaskemaskine eller tørretumbler, går ind under kategorien first world problems. Alligevel er der noget der kan være voldsomt generende, ikke mindst hvis man har soveværelse tæt på vaskemaskinen, eller hvis man har den stående på 1. salen i sit hus. I etageejendomme kan det desuden medføre en del gener til underboer. Man kan købe modeller der er støjsvage, men man slipper ikke helt for lyd. Heldigvis er det et problem, man i mange tilfælde kan gøre meget ved med ganske få midler.

Jo bedre kvalitet, jo mindre bevæger de sig typisk også, men helt stillestående maskiner oplever man sjældent. Det er disse vibrationer, der kan være ekstra generende, hvis man har en af disse maskiner stående på en 1. sal. I sagens natur bevæger både vaskemaskiner og tørretumblere sig en lille smule, da der foregår en masse rotationer indeni. Det første du skal gøre er derfor også at sørge for, at den står fuldstændig i vater. Nogle gange er der indbygget vaterpas, og ellers må du selv have fat i et – selv ganske ganske få graders hældning kan betyde en masse overflødig larm. Man sørger for at den står helt i vater med de fødder som den står på, der kan indstilles. Er disse fødder lavet af hård plast, kan det være en rigtig god ide at udskifte disse med vibrationsdæmpere som disse af gummi, der er med at absorbere vibrationerne, hvilket gør at de larmer mindre.

Hvis fødderne ikke sådan lige er til at udskifte med vibrationsdæmpende fødder, kan man alternativt vælge, at sætte den på et blødt underlag, som kan absorbere rystelsene. Her skal du ikke vælge et tæppe, men i stedet gå efter en gummiplade eller lignende. Alternativt kan også bruges et liggeunderlag eller en yogamåtte, hvis du skulle have sådan noget liggende, du ikke længere bruger. Et tæppe vil ikke absorbere rystelserne, så et sådan vil kun have en meget lille effekt. Begynder man først at folde et tæppe mange gange, er det svært at beholde maskinen i vater.