Byg selv dit legehus og få det bygget som du præcis gerne vil have det, spar penge samt hav et sjovt gør-det-selv projekt, hvor du måske også kan inddrage børnene.

Der er mange gode råd at huske når du skal bygge dit eget legehus. I nedenstående artikel lærer vi dig om de vigtigste ting når du skal bygge et legehus, men du skal selvfølgelig altid huske at bruge de rigtige materialer, kun starte på at bygge et legehus du kan overskue samt sikre, at legehuset selvfølgelig altid er sikkert til brug.

Et legehus er den perfekte fødselsdagsgave til sine børn, og det er en gave de aldrig vil glemme samt virkelig vil gøre fødselsdagen til en fest.

Indholdsfortegnelse

  1. Hvad koster det selv at bygge et legehus?
  2. Hvor langtid tager det at bygge et legehus selv?
  3. Byg selv legehus; 4 forskellige samlesæt
  4. Dette skal du bruge til at bygge dit byg selv legehus
  5. Sådan bygger du et selv et legehus
  6. Husk sikkerheden når du selv bygger et legehus

Hvad koster det selv at bygge et legehus?

Et byg selv legehus er et simpelt byg-selv projekt, der ikke kræver meget håndværker erfaring eller evner. Uanset om du vælger at købe et færdigt byg-selv produkt eller vælger at bygge det helt fra bunden så kræver det ikke det store budget at komme igang.

Hvis du vælger at bygge legehuset helt fra bunden kan du gøre det meget billigt, da du kan gøre brug af genbrugsmateriale eller tilskårne brædder, stolper, beklædning og lignende byggemateriale og lave dit eget samlesæt.

Hvis du vælger at købe et byg selv legehus samlesæt, så kan du nøjes med at betale omkring 2.600 kr. og få et samlesæt, der indeholder dele, der skal bruges til legehuset og blot skal samles.

Hvor langtid tager det at bygge et legehus selv?

Hvis man er vant til at arbejde med håndværk kan man godt bygge et legehus i løbet af et par timer, men for den gennemsnitlige mand vil det tage 1-2 weekender at få bygget legehuset – afhængig af størrelsen derpå.

Note: Vi anbefaler altid, at I prøver at involvere jeres børn i byggeprocessen af legehuset, da det er fedt at skabe noget sammen med sine børn som de får stor glæde af fremadrettet. Vær dog klar på, at det godt kan forlænge processen lidt at få hjælp af sine børn til at bygge legehuset.

Byg selv legehus; 4 forskellige samlesæt

Når man selv skal bygge et legehus er den nemme løsning at købe et samlesæt. Afhængig af dine ønsker til legehuset kan man købe et samlesæt imellem 2.600 kr. og 12.000 kr.

De mest populære samlesæt indenfor legehuse er de følgende:

  • Billigt byg selv legehus
  • Byg selv legehus med lille terasse
  • Byg selv legehus på ben
  • Byg selv legehus med hems
  • Byg selv legehus i XL størrelse

Sådan bygger du selv et legehus?

Hvis man køber et samlesæt så skal man selvfølgelig bruge de instruktioner, der følger med der. I nedenstående vil arbejdsgangene til at bygge sit eget legehus blive beskrevet:

  1. Få lavet et godt fundament til legehuset. Et godt fundament kan være fliser, der lægges ned med sand imellem, eller du kan støbe et underlag af cement. Mål grundigt op så det bliver helt i vinkel. Grav 15-30 cm. ned i jorden og sørg for, at det er plant.
  2. Skær træet ud i de rigtige størrelser. Vær præcis når du måler, så du ikke spilder for meget af træet.
  3. Mal træet. Mange vælger at male træet i en farve såsom hvid eller sort.
  4. Lav et gulv. Gulvet laves af stolper, der skrues sammen i en ramme. Ovenpå stolperne kan du sætte terassebrædderne fast med skruer og søm.
  5. Væggene bygges op med et skelet af stolper. Du bygger skelettet sås stolperne støtter alle steder, hvor der skal være vinduer eller døre.
  6. Du kan lade vinduer og døre være store huller. Det kan være det nemmeste, da du på den måde ikke risikere klemte fingre.
  7. Du kan også lade lave vinduer af lægter. Lægterne sættes sammen med bladsamlinger i hjørnerne og limes sammen. Du kan beklæde lægterne med træ eller finer og male vinduerne. Vinduerne sættes derefter fast med hængsler i legehuset. Note: Hav altid 12 mm. så barnets finger ikke kan komme i klem.
  8. Brug plexiglas i stedet for glas til vinduerne. Hvis du bruger plexiglas slipper du for at bekymre dig om det går i stykker.
  9. Lav dørene af brædder og sæt fast med hængsler. En stalddør kan eventuelt deles i to, så den øverste eller nederste del kan stå åben.
  10. Få lavet et tag. Brug 4-6 A-formede spær af stolper, som du sætter fast øverst på væggene. Sørg for at taget hænger 20-30 cm. ud over kanten så regnen ledes langt væk fra legehusets vægge. Taget kan beklædes med krydsfiner, tagpap eller brædder, der er behandlet med lindolie eller males.

Note: Når du er færdig med at bygge legehuset skal du huske at give det hele en omgang lindolie med svampebekæmpelse.

Dette skal du bruge til at bygge dit gør det selv legehus

Du skal blandt andet bruge en del værktøj og materialer til at bygge dit byg-selv legehus.

Værktøj

  • Håndsav
  • Elektrisk sav
  • Hammer
  • Tømmer-blyant
  • Sandpapir
  • Elektrisk bore/skrue maskine
  • Sømpistol
  • Målebånd
  • Vaterpas

Materiale-liste

  • Fliser og cement til fundament
  • Rustfrie skruer i A4 kvalitet (omkring 600 stk. til et legehus på 2×2 meter)
  • Stolper – det skal bruges til at bygge et skelet til både gulv, vægge og taget
  • Brædder – terassebrædder i f.eks. douglas, robinie eller lærk
  • Hængsler til vinduer og dør
  • Plexiglas til vinduer
  • Finer og tagpap eller flere brædder til taget
  • Lindolie med fungicid
  • Faldsand

Vi anbefaler, at du starter i god tid med at skaffe både værktøj og materialer, hvis du ønsker at bygge et legehus.

Husk sikkerheden når du selv bygger et legehus

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at legehuset er helt sikkert for dit barn at lege i når du har bygget det. For børn leger til tider vildt.

Derfor skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt for dine børn at komme alvorligt skade ved brug af legehuset. Overvej blandt andet faldulykker, brandfare, fastklemmelsesulykker og, at du bruger træ uden kemikalier.

Note: Brug eventuelt de retningslinjer, der bruges ved offentlige legepladser, og som beskrives i Bygningsregelreglementet.

Læs også vores guide til valg af tagmaler her.